Pressemeddelelse

Karensmindeskolen i Støvring inviterer det forunderligt og kærlige forrykte indenfor – 3 dage med workshops hvor børn og voksne er lige

 

Den 24.-, 25.- og 26. januar 2006 holder Karensmindeskolen karneval. Men det er ikke et hvilket som helst karneval. Karneval er overskriften på en metode, konsulenterne, cand. psych. Volker Bunzendahl og mag. art. Mogens Larsen Stenderup fra CVU-Nordjylland i samarbejde med skolen er i færd med at udvikle.

Karnevalet udgør en platform til at opdage de slumrende kræfter, der er i skolen. Hver dag går mange mennesker i skole, enten som elev, lærer, sekretær, pedel, rengøringsassistent eller noget helt andet. Langsomt opstår der mønstre og vaner i forbindelse med denne hverdag. I disse vaner og rutiner skabes skolens kultur, som har direkte betydning for individernes læring og opfattelse af sig selv og for de roller, de udfører i skolens dagligdag.

I karnevalet ophæves disse mønstre, der er ikke forskel på lærer og elever, inspektører eller assistenter, høje eller lave, drenge eller piger. Karneval er en situation, hvor mennesker i en form for grotesk realisme kan være sammen og kan være lige. På denne måde opstår en situation, hvor vante mønstre brydes og hvor vi - i de 3 dage karnevalet varer – har mulighed for, at være en anden end den vi plejer at være. Roller kan opbygges og afprøves. Situationer kan kommenteres og karikeres, opgaver kan løses på nye og overraskende måder. De deltagende er midt i en forandringsproces, hvor deres egne handlinger er det aktive element, der kan skabe udvikling.

I de 3 dage karnevalet varer er skolen en førhen velkendt fysisk men nu delvis forandret ramme hvor man er i færd med at fortælle en helt ny historie. Centralt er nu forpligtelsen i forhold til karnevalet. Med forpligtelsen menes at deltagerne bliver grebet af muligheden, grebet af at de selv kan om-skabe sig selv og virkeligheden, grebet af at de kan se deres egen forpligtelse i forhold til fællesskabet. En evne til at skabe ro i kaos, om at kunne støtte op om andre og helheden når behovet viser sig, midt i en forandringssituation, en evne der ruster skolen og dens medlemmer til en fremtid i globaliseringens tidsalder.

Rammen kendes ved, at vi i 3 dage arbejder med at realisere mulighederne med afsæt i ideer produceret af skolens mennesker. Karnevalet som aktivitet udspiller sig i grupper etableret på tværs af alle skolens mennesker. Hver gruppe får en opgavepakke, som de i fællesskab skal arbejde med at udvikle i 3 dage. Indholdet i opgavepakkerne er sammensat ud fra interviews og indsendte forslag, som er gået forud for karnevalets 3 dage.

Ideen med karneval er, at vi bedre lærer hinanden - og hinandens kompetencer at kende fordi de gængse strukturer er ophævet og nye endnu ikke er skabt, således at vi er tvunget ud i at åbne andre kanaler for samarbejde og dialog end vi plejer at anvender. Ydermere er det væsentligt, at skabe en samhørighed blandt mennesker på en arbejdsplads som skaber plads til hver enkelt med forståelse for, hvem man er og hvad man kan – sammen, ikke på trods af, men på grund af forskellighed.

Karneval er en metode der ønsker at omskabe organisationens virkelighed, da virkeligheden, de sociale rum vi er i, er vigtige faktorer i skabelse af selv-bevidsthed og læring, som jo er et af skolens fornemme opgaver.

 


foto: mogens larsen stenderup 2005: ”HEAT”

 

Det, vi alle brænder for, er muligheden for på en eller anden måde at realisere drømme. Karnevalet bestræber sig på at skabe drømme – og om at være fødselshjælper til drømmen. Skolen som et sted, hvor man drømmer om at være et andet sted, er ikke en god skole. En skole, som både er en drøm af en skole og som engang i mellem faktisk gør drømme virkelige, er målet.

Narrens rolle i det klassiske karneval skal kort nævnes her, som værende den figur, der skal minde os om, at ingen er ufejlbarlige. Vi har ikke nogen nar, men vi har karneval på Karensmindeskolen og det skal minde os om, at ingen – heller ikke skolen – er ufejlbarlig. Det særlige ved karneval er at fejlen prøves ophævet ved at denne bliver del i nye, mere udviklende fortællinger, der dermed får problemet, fejlen, til at forsvinde.

 

Det lyder næsten som rummelighed, men det er jo bare noget vi leger, i tre dage, i januar 2006, den 24.1. -26.1., på Karensmindeskolen.

 

 

Volker Bunzendahl og Mogens Larsen Stenderup

17.11.2005