trykt i ASYLEN, 1997, 9 (8)

Volker Bunzendahl, volker@psy.aau.dk; webside:http://www.psy.aau.dk/student/volker/

Anmeldelse af:

Mariane Hedegaard (red.) -

Praksisformers forandring - Personlig udvikling

Aarhus Universitetsforlag, 300 sider, 2??,- kr, 1996

homehome
publikationerpublikationer

Denne artikelsamling er en fortsættelse af Hedegaard/Mammen (1994): Virksomhedsteori i udvikling, der består af artikler, der stammer fra det 3. virksomhedsteoretiske seminar i Danmark. Denne bogs bidrag stammer fra det 4. og den 5. seminar.

Det er samtidig både bogens styrke og svaghed, nemlig det, at bidragyderne alle kommer mere eller mindre fra den samme skole. Nogle af artiklerne er således hellere ikke fri for "trosbekendelser" ala der var engang forskellige videnskabs-perspektiver, men så kom virksomhedsteorien, og den gør alt det, de andre ikke kunne finde ud af. Bogen beskæftiger sig med forskellige emner og praksis-erfaringer, der anskues med hjælp af virksomhedsteoretiske øjne. Så på en måde er denne artikelsamling en omvendt "Psyke & Logos", hvor jo eet emne samler forskellige teorier, hvor imod her een teori taler om forskellige problemer.

"Flere og flere forskere i udland og indland ser virksomhedsteorien som den tilgang, der giver mulighed for at udvikle en psykologi om menneskelig livspraksis i en historisk og samfundsmæssig kontekst, som overskriver nævnte dikotomier"(s.vi)."... en socialhistorisk tilgang må vise vej til en anderledes, samfundsmæssigt og socialpsykologisk funderet tænkning om kvinders og mænds placering" (s.39). "...Afstår den pædagogiske praksisdisciplin fra inddragelse af sådanne teoretiske ansatser, forekommer det svært at belyse praksisfeltet uden at løbe direkte i prakticismens fælde" (s.58)

Det er jo efterhånden sjældent at nogen vover at påstå, at de kender en teori, der er bedre end alle andre, da det er jo så moderne at sige: Alle teorier er lige-gyldige. Men det er disse virksomhedsteoretikere og praktikere lige-glad med. For dem virker det. Og derfor holder de hellere ikke op med at tale om arbejde, kooperation og omsorg, om fremmedgjorthed og - bestemmelse, om undertrykkelse af kvinder og mænd, alt sammen temaer, som man i 90erne ikke møder hver dag, som det var tilfældet for 25 år siden. Sproget virker i nogle af artiklerne lidt for 70'ér og DKP-agtig, men kan man leve med det, kommer der altså nogle skarpe social-politiske betragtninger, som det er svært at komme udenom.

Bogen er i hvert tilfælde tankevækkende. Det er ikke sikkert, at man orker at læse hele bogen. Men man skulle måske kigge i den, og se efter, om der noget i éns virke-felt, der bliver nævnt i en eller flere af artiklerne.

Men bogen er et must for dem, der er "bidt" af virksomhedsteorien, og den giver mange gode eksempler på, hvordan praksis kan blive bygget på kulturhistorisk tænkning. Bogen er i 4 dele, og især del 2 om praktiske tiltag i skolen, og del 4, der er fokuseret på erkendelse og falsk/sandt viden er - subjektiv set - yderst interessant, også for dem, der ikke er "fan" af virksomhedsteori. Del 3, der kigger nærmere på depression og andre kliniske emner, indeholder også nogle refleksioner, der måske især for ellers psykoanalytisk eller kognitivt tænkende/arbejdende kan være en god inspiration.

Jeg vil i det følgende kort fortælle lidt om nogle af artiklerne.

Del I er om praksisformers historiske og samfundsmæssige betingethed.

Sven Mørch beskriver i ungdomsliv som social konstruktion, hvordan ungdomsliv historisk blev skabt som det rum, der ligger mellem barndom og voksenliv, hvor samfundet "producerer" de voksne, den i fremtiden har brug for. Som kritisk psykolog har Mørch fokus på magt-relationer, og han diskuterer, hvilket formål samfundet har med at skabe en "selvbestemmende" ungdom.

"Det er de voksne, der bestemmer, hvornår de unge behandles som børn eller som unge" (s.27).

Desuden peges på modsætninger i det virkelige liv mellem ungdommens afhængighed og selvbestemmelse, og der konkluderes at samfundet må sørge for at:

"Den udpegning af problemfamilier, som vi kender fra megen offentlig debat på feltet, må erstattes af en opmærksomhed på udvikling af støttende ungdomslivsbetingelser for unge .." (s.31).

At han giver artiklen navnet ..social konstruktion er lidt misvisende, da han til trods for at han kort nævner Giddens, Gergen og Shotter ikke diskuterer, hvor virksomhedsteorien og social konstruktionistiske tilgange har noget til fælles og hvor de er af forskellig opfattelse. Det er syndt. Samfundsanalyse og teoretisk ståsted har hovedvægten i denne artikel, og praksis opfattes her som politisk analyse af de sociale betingelser, der er med til at skabe "ungdomsrummet". Personligt savner jeg dog de unges egne stemmer, og en nærmere forklaring, hvor psykologen/konsulenten "står" i forhold til den omtalte praksis.

Den anden artikel (Helle Andersen: Kvindelighed og livspraksis) har kønsproblematikken i sit fokus. Den tredje hedder Arbejde og omsorg af John Bertelsen.

Som sagt er jeg mest til del II og IV.

Del II - ændring af praksisformer...- er to artikler, der begge forstår at blænde teori med praksiserfaringer.

Læseren tages med på to smukke beretninger fra praksis, hvor virksomhedsteorien er implicit og nænsomt med til at levere analytiske redskaber som fx Mariane Hedegaards "kimcellemodel".

Især Marianes artikel virker inspirerende for dem, der skal selv ud i praksis, ud i sociale systemer. Hun beskriver et projekt med "vanskelige" palæstinenser-børn, og hvordan man forsøgte at tage udgangspunkt i disse børns "Zone for den nærmeste udvikling", dvs man begyndte projektet med aktiviteter, børnene kender fra deres hverdag (det konkrete) "og viser de almene lovmæssigheder i deres mest gennemskuelige form" (det generelle) (s.81).

En meget spændende artikel, som uanset om du orker at læse hele denne tykke bog, er én af de anbefalelsesværdige artikler, hvor teori og praksis går op i en højere enhed.

Kirsten Baltzer skriver en spændende artikel om henholdsvis skolen og fritidspædagogik.

Del III er om "ændring af praksisformer for sundhedsvæsenets institutioner".

Tre artikler, om unge flergangskriminelle, om ergoterapi, og om depression.

Del IV - Praksis' betydning for erkendelse" svarer nok mest til, hvad vi (?) forventer, virksomhedsteoretikere taler om på deres kongresser.

Jytte Bang starter den teoretiske del med at føre en diskussion af hhv Vygotsky, Piaget og Davydov, for herefter at sætte det i forhold til et konkret eksempel fra fysikundervisningen i et gymnasie. Fysik er for det fleste et vanskeligt tilgængeligt fag, og derfor giver denne artikel flere gode ideer for dem, der selv formidler. Hun diskuterer især "fore-gribelse", dvs at eleverne anvender pludselige (ureflekterede) ideer i læringssituationer. Efterfølgende reflekteres videre, over Vygotsky, Piaget og så Lave/Wengers bud på, hvad læring er.

De sidste tre artikler hænger sammen, i at den første bliver kommenteret af de to efterfølgende.

Jeg kan lide disse tre artikler ud fra flere, grunde. For det første er det dejligt, at Jesper Døpping formår at provokere vores egen Jens Mammen, så at denne diskuterer forholdet mellem social konstruktionismen og virksomhedsteorien. - Det er dejligt at læse Jens, og især denne artikel kan anbefales alle os, der flirter med konstruktionisme eller for mit eget vedkommende med (operativ) konstruktivisme. Forhåbentlig kan vi fortsætte denne diskussion.

Til sidst sætter Uffe Juul Jensen alle dem på plads, der siden murens fald råber op med at kapitalismen har vundet og at socialismen og Marxismen er fortid.

Det er dejligt at Juul Jensen proklamerer at vi ikke engang er begyndt med Marx.

For min egen del - jeg havde hellere aldrig forstået muren, men nu, efter den er væk, kan jeg godt se, at de havde brug for den. Kapitalismens blodtørstige ansigt kan man iagttage i nabolandets "Wiedervereinigungs-forsøg", men det er vist en anden snak.

Men tilbage til del III.

Døpping er en modig mand, der prøver at lave en lille revolution, i og med at han prøver at anbringe virksomhedsteorien i en socialkonstruktionistisk
***(Som før påpeget er der en del begrebsforvirring omkring betegnelserne konstruktionisme og konstruktivisme. "Over there", siger Steinar Kvale, ser man alvorligt på forskellene. Sociale konstruktionister er således folk som K. Gergen, M. Gergen, J. Shotter, J. Lave, og vel også vores egen S. Kvale, desuden fx Berger & Luckmann, Habermas og Polkinghorne. Konstruktivister er personer som fx Piaget, von Glasersfeld, T. Andersen, Maturana, Varela, Luhmann, .. J. Rasmussen, O. Thyssen, J. Cederstrøm..)***
ramme.

Det svarer Jens Mammen på. Han påpeger at der ud over, at der kan være flere perspektiver i vores fælles virkelighed, er nok så mange objekter, som vi, som subjekter kan gøre os objektivt bekendt med, og dermed kan vi erkende diskrete strukturer i naturen, dvs vi kan stå i et S - O forhold.

Det er ikke (kun) os mennesker, der vil ordne verdens fænomener skuffer og skabe, nej, der er også naturen, der har dyrket fotosyntese længe før nogle kunne forklare syntesens processer mha af modeller.

Problemet, om det er forkert at tale om en "objektiv virkelighed", hænger sammen med en kategorifejl, vi ofte begår, siger Jens.

"Det er klart, at den videnskabelige virksomhed er en menneskelig virksomhed og dermed bestemt af meget andet end sin genstand; f.eks. af hvilke redskaber ... tid ... (...) Men man må ikke forveksle undersøgelsen af den videnskabelige virksomhed med den samme videnskabs undersøgelse af verden. Det er en simpel kategorifejl..."

Jeg kunne fortælle meget mere om denne artikel. Men jeg vil hellere opfordre jer til at læse den selv, og slutte min - labyrintiske - anmeldelse af beretningen fra to kongresser med to små citater: ".. Kommunikationen er ikke bare intersubjektiv, den er samtidig underlagt en "realitetstest". Der er denne realitetstest, der mangler hos Døpping og ... og andre der med Vygotsky .. bevæger sig ud af den intersubjektive spor og dermed i realitetet forsøger at reducere erkendelsens psykologi til en slags socialpsykologi" ( Mammen, s. 274).

. " Den nye materialismes standpunkt er det nye menneskelige samfund eller den socialiserede menneskelighed" (Marx' 10. Tese, her af Juul Jensen, s. 293).

homehome
publikationerpublikationer