Last Modified: torsdag, december 5, 1996 at 05:04 PM

ANMELDELSE

trykt i ASYLEN, 1996, 3 (8)

 

Steinar Kvale:

InterViews.

An Introduction to Qualitative Research Interviewing.

Sage, 1996, 328 sider, (udkommer også på svensk (1996)

 

af Volker Bunzendahl, 11. semester

Et mester-lære-værk

Kvalitativ forskning møder ofte kritik om at den viden, der "skabes" med hjælp af kvalitative metoder ikke er objektiv og valid. Desuden ser det ud til, at kritikerne ønsker at fremstille den kvalitative forsker som "den luftige type", der vil opleve, føle fremfor at måle nøjagtigt. Så der ligger altid mellem linierne, at positivisten er den nøjagtige, og nidkære videnskabsmand, hvorimod humanister og lignende kan karikeres som flipper og marxister.

Kvales bog er et bevis på, at sådanne forenklede påstande ikke holder mere. Den kvalitative forsker, som Kvale beskriver, arbejder måske sågar mere nidkær, og er mere alvorligt i sine overvejelser vedrørende forskning, metodevalg etc end den, der kun måler få variabler. Derfor falder meget af kritikken mod interviewet som kvalitativ forskningsredskab på jorden, hvis man mener, at kvalitativ forskning er mindre omfattende, og videnskabeligt. Tværtimod, denne bog viser, hvilken arbejdsindsats og energi der kræves, hvis man vil være, ligesom Kvale, en dygtig forsker i psykisk-biologisk-sociale forhold, som jo er vort fags genstand.

Efter læsning af denne bog er jeg ikke i tvivl at den kvalitative tilgang i stil med Kvales må kunne frembringe viden, som virkelige mennesker kan have nytte af, i en tid, som nogle kalder post-, andre sen- eller høj-modernismen. Som læseren nok er bekendt med, er vi midt i et såkaldt paradigme-skift - det er derfor ingen rigtig ved hvor den psykologiske tog er på vej henne - hvor især de hårde videnskaber som fysik, biologi m.m. diskuterer om objektivitet og validitet er begreber, der har universel eller "bare" kontekstuel-situationel gyldighed.

Bogen passer til tiden, og tager dele af denne diskussion op flere gange. Kvale selv bevæger sig mellem "no-method" Charybdis og "all-method" Scylla, dvs er både åben over for hvad som helst der ville kunne vise sig i mødet med den interviewede, og samtidigt hele tiden påpasseligt at videnskabelige og etiske krav overholdes. Det betyder på en måde, at den kvalitative forsker gør dobbelt arbejde, både det alle videnskabsmand skal gøre plus at den kvalitative tilgang kræver flere overvejelser i kraft af åbenhed overfor alle indtryk, der viser sig i livsverden. Man har ikke på forhånd udelukket de fleste input derude.

Så "bare" fordi man går ad den kvalitative vej betyder det jo ikke, at man ikke overholder videnskabelige færdselsregler vedr. reliabilitet, validitet m.m. Man er "bare" samtidig åben for det, de mennesker, man forsker med og om, siger selv om deres oplevelse af et emnes "mening".

- og det må enhver forskning vel stræbe efter, nemlig at almindelige mennesker kan forstå og drage nytte af det, vi med deres hjælper finder frem til.

 

Så her har en mester skrevet et mesterværk, som man kan lære af. Her bliver du taget i hånden, og ført igennem filosofiske, videnskabsteoretiske og anvendelsesorienterede områder vedrørende kvalitativ forskningsinterviews, uden at du mister orienteringen og lysten til at fortsatte. Nej, tværtimod, selv om bogens store omfang genspejler, hvor stort et arbejde det er at gennemføre kvalitative InterViews, får man som læser lyst til at prøve selv en gang, når specialet kræver det, eller når chancen byder sig i et tilvalgsfag eller lignende. Denne bog er et absolut must for enhver studerende, og selvfølgelig forsker, der har i sinde at undersøge menneskers ...livsverden....

Bogen består af fire dele. Del 1 er et introducerende kapitel om interview som forskningsredskab. Her anvender Kvale to metaforer, der igennem hele bogen hjælper med til at understrege, hvordan Kvales og det kvalitative synspunkt på forskning, videnskab m.m. er.

Fortidens, eller nulevende positivistiske videnskabs-folk ser InterViews som en geologisk opgave, hvor forskere som "miner" graver sig ned i undergrunden for at finde, "opdage" det værdifulde metal, "the nuggets of essential meaning". Overført på interview-kunsten vil en dygtig interviewer pille det ud fra den interviewedes fortælling, som anses som fortolknings-egnede emner.

En Kvale-inspireret kvalitativ forsker får derimod betegnelsen "Traveler", dvs her vil forskeren nærme sig den interviewedes "sandhed om sig selv" ved at han opfører sig som en fremmed i et fremmed land. Hvis intervieweren ikke forstår kulturens, dvs den interviewedes skikke, må han spørge igen, og bede om en yderliggående forklaring. Han prøver at nærme sig den andens forståelse af virkeligheden, og skaber interview-tekstens "sandheder" sammen med den interviewede i konversation (lat.=wandering together with).

Som det senere i bogen bliver uddybet, anser Kvale "Traveler-attituden" som: "Metaphor [which] refers to a postmodern constructive understanding that involves a conversationel approach to social research"(s.5), hvor imod: "The minor metaphor pictures a common understanding [...] of knowledge as "given"" (s.5).

 

Back to Top Del 2 er en yderst fin videnskabsteoretisk analyse af interview som forskningsredskab, og samtidig en belysning af tidens paradokser. Dem, der kender Kvale, ved at han længe har beskæftiget sig med postmodernisme, postmodernitet og hvilken betydning dette har for vores og beslægtede fag (se evt. Kvale (ed.) - Psychology and Postmodernism (1992).

Dette lyser igennem, men er desuden suppleret med det, Kvale i sine over 25 år studium af faget også har fundet fascination ved. Her tænker jeg på hermeneutiske og fænomenologiske tanker og/eller metoder, såsom den evig tvivlende hermeneutiske cirkel, eller nærhed til subjektets livsverden. Men også dialektisk-materialistiske tanker tænkes sammen med tidens postmodernistiske tand og ønsket om, at udføre kvalitativ og gyldig videnskab.

Kapitel to går nærmere ind på emnet samtale, og på Socrates' dialog, og forskellen mellem terapeutiske og forskningsorienterede samtaler. Desuden præsenterer han her en revideret udgave af 12 vigtige aspekter ved interviewet, som han i tidligere artikler om emnet har gjort os andre bekendt med. I kapitel tre belyser han nærmere hvad postmoderne tanker, hermeneutik, fænomenologi og dialektisk-materialistiske tanker går ud på, og hvordan dele af dem kan genfindes i netop denne bogs emne, nemlig skabelse af viden mha af interviewet som redskab. I kapitel 4 går Kvale nærmere ind på forholdet mellem kvalitativ forskning og kritikken mod denne "retning" fra fx positivistiske kredse. Især positivismen får en fair, men kraftig kritik. Desuden diskuteres objektivitet i lyset af kvalitativ forskning, og at denne jo ønsker at fortælle noget om virkelige menneskers livsverden med alle dens utallige paradokser, der på ofte forunderlig måde alligevel giver "mening". Og mening, der er jo netop det, som kvalitativ forskning prøver at nærme sig. I en uendelig bestræbelse om at beskrive evig-sig forandrende subjekter i en evig sig forandrende verden.

 

Part 3 er bogens videnskabelige, og grundige vejledning for dem, der ønsker at benytte sig af interview som kvalitativ forskningsredskab. Her møder læseren en omfattende og nøjagtig beskrivelse af alle "seven stages of an interview investigation". Alle aspekter før, under og efter man skal ud og samtale med nogen, er taget med, så læseren får virkelig et redskab i form af denne bog. Så bogen er i sig selv et must før man overhovedet begynder at tænke over om man vil interviewe nogle personer i forbindelse med ens speciale og/eller phd-afhandling. Tidligere var man henvist til de få artikler om emnet, og halvdelen var alligevel skrevet af Steinar Kvale. Så nutidens forskere kan føle sig privilegeret i forhold til dem, der tidligere ville interviewe nogen - vi kan forberede os på videnskabelig ordentlig, og veldokumenteret vis mha denne bog..

Det ville føre til for mange sider her, hvis jeg forsøgte at gå nærmere ind på alle kapitler. Og da jeg alligevel vil anbefale alle, der skal til at udføre kvalitative InterViews, til simpelthen at købe bogen, vil det jo i så fald blive til dobbelt-konfekt.

 

Men alligevel vil jeg kommentere og fremhæve nogle få af de mange high-lights, jeg her lige kommer i tanke om.

 

Back to Top Men lige en lidt flippet tanke. Jeg vil sammenligne denne bog med udgivelsen af "Black Angels" fra musikgruppen Savage Rose. Både Steinar og Savage Rose har mere end 25 år på bagen i deres fag, og begge har givet fagfæller og mange andre mange glæder. Men det er sjældent at man efter 25 år udgiver en plade eller en bog, der må betegnes som "det bedste" man har lavet. Men dette er tilfældet ved denne bog, og Thomas' og Annisettes' plade, og begge har fortjent international anerkendelse. Men her tror jeg Kvale har større chancer for at få "platin", - er hans bog i United Bluff allerede ud i andet oplæg. Så det ser ud til at lokal-institutterne derover spiller "InterViews" hele tiden. Nå, tilbage til virkeligheden.

 

Tilbage til del 3: The Seven Stages of an Interview Investigation. Kapitel 5 til 14 går nærmere ind på disse 7 trin, man hele tiden, før, under og efter selve interviewet må forholde sig til.

Kapitel 5 taler således om tematisering og designing, og påpeger, at interviewet starter længe før det første møde med en anden. Han beskriver også emotionelle stadier ved interviewet, som alle mere eller mindre kan komme ud for. Det er meget fint at man ved, når man sidder med 1000-siders udskrifter, at der også andre, der kan være fortvivlet.

Men følger man bogens anvisninger, er der nok også chance for at man kan undgå alt for stressede oplevelser. Derfor er tematisering særdeles vigtigt. Man skal have tænkt over, og læst omkring det, man vil spørge nogle mennesker om, længe, og grundigt. Det er ikke noget med: "Nå, jeg skal forresten lige lave et interview". Man skal stille sig selv spørgsmål - i rækkefølge - som WHAT og WHY, før man går i gang med HOW.

Desuden beskrives i dette kapitel designing, tidshorisontsovervejelser, og noget om mesterlære og tavs viden. Den der med mesterlære er vel også 'en af bogens centrale pointer, nemlig at øvelse i et forskermiljø, hvor den nye kan følge den gamle, er den bedste garant for at man kan lære "interview-kunsten".

Kapitel 6 går nærmere ind på etiske spørgsmål. Hvem skal man bede om tilladelse, og hvad med fortrolighed, anonymitet m.m. Også her ordnes overvejelserne i forhold til de syv stadier, dvs i enhver fase af interview-processen er der andre etiske faktorer, man skal tage hensyn til.

Kapitel 7 om selve interviewsituationen taler også om interviewguide, og om forskelle mellem forsknings- og interviewspørgsmål.

Kapitel 8 - The Quality of the Interview - fortæller hvordan en god interviewer helst skal være.

 

Kapitel 9 fortæller hvordan båndoptagelsen af interviewet bliver til tekst, kapitel 10 - det 1000-siders-spørgsmål - fortæller hvordan man ordner den store mængde tekst, så man udtrække mening. Kapitel 11 fortæller om analysemetoder (kondensering, kategorisering, fortælling..).

Kapitel 12 siger, at der er ,mange mulige fortolkninger af 'en tekst. Fortolkninger bestemmes af de spørgsmål, der stilles til "teksten". At man kan tolke en tekst på flere måder og med forskellige perspektiver: ".. Will not be a weakness, but a richness and a strength of interview research." (s. 212). En pointe, der tager luften af positivistisk kritik imod interviewtolkningers gyldighed. Derudover beskrives at tolkningen er forskellig med baggrund i hvor man har sit ståsted. Er det udfra den interviewedes perspektiv, er det fra den offentlige eller den videnskabelige "mening", vi læser og tolker en tekst. Kapitlet afsluttes med at diskutere "The Quest for "The Real Meaning""(s. 225)., som miner/traveller-metaforen allerede i starten af bogen har fastslået, at der her ikke bliver søgt efter "the one true and real meaning [but] a relationel unfolding af meaning" (s.226). Igen én af de mange kapitler, jeg med glæde vil genlæse, når jeg i fremtiden skal tolke en tekst.

Kapitel 13 er ligeledes et stjerne kapitel. Hvis nogle husker Niels Engelsteds foredrag (i: Virksomhedsteori i udvikling, Mammen/Hedegaard (1994)) om floden (Helmuth Nyborg) og svømmeren (Steinar Kvale), kan I måske forstå, hvorfor jeg har givet "mit" tredje semester-hold en kopi af kapitel 13: The Social Construction of Validity. Jeg synes nemlig, at det er så svært at stå på kun et ben, Så hvis man vil diskutere Validitet ud fra både en fysikologisk, dvs flodens, og et kvalitativt, dvs svømmerens syn, så er dette kapitel velegnet, hvis man mangler nogle gode argumenter for, hvorfor fx interviews kan frembringe særdeles gyldig viden.

Kapitel 14 vedrører hvordan man til sidst præsenter sine resultater, og påpeger at langt de fleste undersøgelses-artikler har den fejl, at de er kedelig læsning. Og det vil være synd. Hvis ens nok så fine forskning ikke bliver læst.

Kapitel 15, der samtidig er bogens sidste, diskuterer med forsknings-verdenen. Her diskuteres 10 standard-indvendinger mod kvalitativ forskning, som en efter en bliver tilbagevist, uden at der bliver glemt at påpege, hvad man som kvalitativ forsker kan gøre bedre og hvad man skal passe på.

Der er mange BOXES i bogen, hvor bestemte temaer etc. Bliver opsummeret, - en god hjælp når man lige vil genopfreske noget. Der er også mange litteraturhenvisninger til både videnskabsteoretiske (kapitel 3) og Interview-relaterede emner (kapitel 5).

 

Interview-kunsten lærer man ikke alene ved at læse denne bog. Det er Kvale selv den første til at påpege. Men dette er grundbogen for den, der under supervision af en kyndig mester kan øve sig - i praksis - i Interview-kunsten. Jeg tror man skal læse bogen, øve sig i interviews, læse bogen igen, interviewe igen, læse igen, - da der efter hver praktisk erfaring vil vise sig andre ting i teksten end sidste gang man læste den.

At bogen er på engelsk kan måske afskrække nogen, men jeg er ikke en stjerne til engelsk, tværtimod, og jeg har ikke haft problemer med læsningen af denne letforståelige og læsevenlige bog. Desuden er det jo fint, at der endelig engang kommer en bog, der stammer fra Århus/Norway/Everywhere, der kan læses og diskuteres af forsker fra mange lande. Jeg tror sågar den sælger mere i USA end herhjemme, altså forholdsvis (p. Indbygger)

 

Bogen er så smækfyldt med information, så denne anmeldelse har kun kunne strejfe nogle temaer, der tages op i den. Den kan anbefales alle, der har tænkt sig at interviewe nogen nogensinde, men vil helt sikkert også kunne være til oplysning for terapeuter (i bogen kommenteres det psykoanalytiske forksningsinterview nærmere).

homehome
publikationerpublikationer