Læserbrev

Legaliser Cannabis



Når millioner af mennesker verden over, den 1. lørdag i maj, går på gaderne og demonstrerer for at hash og pot bør være lovlig, er det jo ikke en flok kriminelle misbrugere, men oftest mennesker med styr på deres tilværelse, og som nyder, i stedet for alkohol, en joint, i ny og næ, når de kommer hjem fra deres arbejde og andre gøremål. Selv politiets egne talerør udtaler, at de ikke kan se meningen i at skulle chikanere ganske almindelige borgere, for at se i deres lommer efter små klumper af hash.

I Danmark har man siden 2001 gentagne gange strammet lovgivningen, for dermed at kriminalisere ganske almindelige borger, hvis eneste forseelse er at de nyder cannabis. Ifølge loven er bare det at have en joint i lommen nok til at man får en uren straffeattest, det vil sige at man dermed stemples som kriminel.

Før regeringens stramninger af loven om euforiserende stoffer var personer, der solgte cannabis oftest ikke blandet ind i bandekriminalitet og andre lignende, afskyvækkende aktiviteter, hvor imod det i dag er ganske svært at erhverve sig en lille klump, uden at man kan komme i kontakt med personer, der allerede har en kriminel løbebane. Risikoen er for stort til den ”søde pusher” fra gamle dage, således at han i dag, især i hovedstaden er erstattet af personer, der ikke har skrupler, og som netop er personer, både hashrygere og ganske almindelige medborgere ikke bryder sig om.

Man kan fristes til at sige, at lukningen af Pusherstreet, og det at man spærrede tidligere tiders ikke kriminelle hashsælgere ind, har resulteret i, at forskellige grupperinger har overtaget det dermed ledige marked, som førhen kunne betegnes som fredeligt, ordnet og endda venligt, set fra kundens perspektiv, men som i dag har udviklet sig til en farlig cocktail, hvor rockere og indvandrergangster står for dette salg.

Internationale forskningsresultater viser, at hash og pot ikke er farligere end kaffe, selv om der er få personer, hver gang 100.000 nyder stoffet, som ikke kan tåle det, med baggrund i for ung en alder eller fordi de er psykisk og/eller socialt skrøbeligt. Så, et ønske om legalisering går ud på at afkriminalisere de 99.000 personer, der uden problemer kan bruge cannabis, for at vi så kan tage os af de resterende 1.000 personer, så disse kan hjælpes igennem de problemer, et evt. misbrug kan betyde for dem, og uden at politiet behøver at foretage sig noget.

Den overvejende del af voksne brugere har ikke problemer med at styre deres forbrug af cannabis, undtaget det at de dermed jo gør sig selv til kriminel ifølge dansk lovgivning. Man kan nærmest sige tværtimod, det vil sige personer der nyder cannabis vil kunne pege på mange fordele, som brug af cannabis har i forbindelse med deres tilværelse. Afslapning, kreativitet, dans, teater, billedkunst og masser af musik er nogle af de begreber, man burde se for sig, når man taler om cannabis, i og med at en stor del af de personer, den almindelige borgere beundrer på tv, til foredrag og lignende aktiviteter, er ofte personer, der har et afslappet forhold til brugen af cannabis. Når man er til en international konference, ude i verden, er det ikke et ualmindeligt syn, at det man ryger uden for de røgfrie bygninger, ikke er tobak, men cannabis. I de fine kredse er tobak ikke velset, mens cannabis dog er noget de fleste kan acceptere.

Sammenfattende, så vil en frigivelse, en legalisering af hash og tilladelse til at dyrke hamp til eget forbrug føre mange gode ting med sig:

  1. Politiet ville have mere tid til opklaring af andre forbrydelser, f.eks. almindelig indbrud i ganske almindelige borgers hjem, forebyggelse af vold på gadeplan og i nattelivet, m.m.m.

  2. En beskatning af cannabisprodukter og en gebyr for dyrkning af planter til eget forbrug vil føre til indtægter til statskassen, som kan anvendes til at hjælpe dem der ikke kan tåle det, og til informationskampagner rettet mod unge, så de ikke nyder cannabis, og for den sags skyld alkohol, før de er voksne, og før de har styr på egen tilværelse.

  3. Desuden gøres ikke ganske almindelige borgere til kriminelle, bare fordi de har en lille joint i lommen, med de resultat, at især unge voksnes tiltro til ”systemet” lider under det, så nogle derfor oplever sig i opposition til stat og samfund.

En legalisering gør det muligt, at vi kan ”tage os af” dem, der ikke kan tåle cannabis, eller som på anden vis oplever problemer i forbindelse med deres forbrug af hash, da de ikke stemples som kriminelle, men som nogle der har brug for en hjælpende hånd. På lige fod med f.eks. personer, der drikker for meget af det lovlige stof alkohol, der jo ikke bliver set som kriminel, men som én der ikke kan styre sit forbrug.

Så, legalisering af cannabis, det vil sige hash og pot, er mere end et fornuftigt bud på hvordan Danmark kan få ro i hovedstadens gader, i og med at de kriminelle kræfter ville miste en stor del af den indtjening, som gør dem så magtfuld og farlige. Erfaringer fra Holland, og i nyere tid, fra Kalifornien viser, at en styret legalisering har mange flere fordele end ulemper.

Så, legaliser cannabis, lad staten få indtægterne via hamp-skat og dyrknings-gebyrer, og gør dermed rockere og indvandrerbander indtægtsløse, samtidig med at almindelige borgere, der elsker at nyde cannabis, får deres ”menneskeret” tilbage til selv at bestemme over, hvordan de vil påvirke deres egen oplevelse af virkeligheden og sig selv.

Politikere der taler om endnu mere politi, endnu højere straf gør det mest, fordi de tror der er stemmer i det. Jeg tror til gengæld at de fleste danskere kender personer og/eller har voksne børnebørn eller bekendte, som bruger cannabis, men som bestemt ikke ville bryde sig om, at de straffes, gøres kriminel og måske endda til sidst bliver spærret ind. Og med hensyn til politisk observans er der både blandt VU, KU, og de venstreorienterede partier, samt dem i midten mange, der selv har peget på nogle af de samme argumenter, som dette læserbrev giver udtryk for.

Så, lad os stop krigen mod vore egne unge mennesker, der ligesom mange af os, der nu er 50 eller 60 har en periode i deres liv, hvor cannabis spiller en for dem ofte positiv rolle i deres udvikling.

Personligt vil jeg da mene, at cannabis har påvirket mig og mit liv på en udviklende måde, og det bør fremtidens generationer også have mulighed for selv at vælge til eller fra. Ytringsfrihed og friheden til selv at vælge sin egen rus er for mig to sider ved demokratiet, vi burde værne om. Loven om euforiserende stoffer, sådan som den er udformet i dag, gør for mig at se det modsatte. De eneste der profiterer som følge af denne lov er dem der tjener penge på at det er illegal – det vil sige både dem der sælger stofferne, og så dem der tjener på at det er forbudt, som f.eks. de firmaer der sælger udstyr til overvågning, drug-wipe, samt dem der tror de kan få stemmer til deres politiske parti, fordi de truer med at fylde fængslerne med almindelige menneskers venner, familiemedlemmer, m.m. - fordi de fleste nok kender nogle i deres omgangskreds, der nyder cannabis.

I New York har man prøvet at bekæmpe cannabis på den måde, som regeringens partier har påbegyndt siden 2001, i over 30 år, - uden at man har succes med det. Cannabis er stadig det foretrukne euforiserende stof for indbyggerne i New York, måske fordi cannabis blandt alle andre stoffer er det mindst harmløse. F.eks. findes der ikke en overdosis ved dette stof, som resulterer i dødsfald. Det samme kan man ikke engang sige om alkohol, da en overdosering faktisk kan have dødelige konsekvenser.



Volker Bunzendahl, cand. psych., lektor, konsulent